Senest opdateret 13.11.09

website design software
Haven

Vort lille have-/redskabshus, som efterhånden har omkring 25 år på bagen, fik i sommer (2009) nyt tag og så blev det malet Falunrødt og vindue og sternbrædder fik ny hvid farve.

Falunfarven har vi selv blandet efter en gammel opskrift.
Samme type maling bruges på Frilandsmuseet i København til behandling af alt udendørs træværk og skulle kunne holde i 5-10 år før der igen skal males.
Malingen er blandet af linoliefernis, økologisk kærnemælk og tilsat farvepulver.

Vores dejlige terrasse på knap 30 m2 var efterhånden blevet lidt usikker at færdes på. Den fulgte med huset og var derfor mindst 30 år gammel, så det var ikke af storsind, vi besluttede os for at forny den.

Den gamle terrasse blev fjernet i løbet af foråret 2008 og de næste mange måneder gik så med at bygge den nye op.

Der blev boret 18 huller til betonfundamenter for de nødvendige stolper, som hæver terrassen til stueniveau og den er sat sammen med næsten 2000 rustfrie skruer, så skruemaskinen var på hårdt arbejde.

Og så lige nogle billeder, som viser den grønne del af haven, som bl.a. omfatter æbletræer, hyldebærtræ, figentræ og et citrontræ, som i år (2009) bærer omkring 20 frugter - spændende om de alle modner efter et vinterophold i kælderen.

[Forside] [Familien] [Her bor vi] [Huset] [Haven] [Hobby] [Link] [Foto Galleri] [Photo Gallery  Canada]